En sjælden elm

En gang imellem har man da lov at være heldig! En god ven ringede og fortalt om en kæmpe stamme, der lige var væltet i stormen og nu var omtalt i avisen.

Jeg skyndte mig at ringe til omtalte adresse, hvor man fortalte, at den var fjernet. En vognmand med en stor kran havde kørt den på lossepladsen! Jeg fór afsted og fik lov til at fjerne den fra lossepladsen! Fat i vognmanden igen!
 
Den blev lagt på en græsmark, lånt til formålet, ikke langt fra vores hus. 7 meter lang, 8,6 tons, faktisk én stor knude!
På det tykkeste sted over 2 m. i diameter!
Den blev dernæst parteret, hvilket ikke var nogen helt lille opgave for min 30 år gamle, men bomstærke Komatsu, nu med et 70 cm sværd!
 
Der blev omkring 50 fine skåle, og der kan blive nogle få mere. Størsteparten er væk, da store skåle med grove kanter er efterspurgte.
KH-Trædrejning v/Knud Hansen | Smedebakken 37, 5600 Faaborg - Danmark | Tlf.: 22178437 | smedebakken37@outlook.com