Knud Hansen
i gang med sit absolutte
favorit-gøremål:
Kæmpemæssig klods i bænken,
god musik i ørerne.........

Om mig

Jeg startede egentlig med at dreje som 16-årig, værktøjet var en ældre lysegrøn Bosch boremaskine med hjemmelavet medbringer, samt et par skarpslebne skruetrækkere!! Det blev ikke rigtigt til det store, men 28 år senere fik jeg så beklageligvis 2 større skader i ryggen som tømrer, og det så ud til, at jeg var færdig på arbejdsmarkedet.

Så jeg begyndte at lede efter en rigtig drejebænk for at få noget fornuftigt at tage mig til. Der viste sig ikke rigtigt noget, så jeg byggede selv én af gamle vandrør og lejebukken fra en snedkermaskine! Det var bedre end en boremaskine, men alligevel noget dillerdaller !

Pludselig var heldet med mig, en nabo havde bygget en stor bænk til sin far, den fik jeg billigt, og med nogen ombygning og afstivning har jeg nu den bedst mulige bænk med variator og jeg skal komme efter dig!!

Det er så gået slag i slag siden, hobbyen har udviklet sig til lidt mere end det rene pjat! Jeg tog på 3-dages kursus hos den kendte trædrejer Leif Andersen (har skrevet flere gode bøger om drejning)og fik lært at holde rigtigt på jernene, en rigtig fornuftig ting!!

Jeg fik i øvrigt lov til at læse videre og var i mange år socialpædagog på forskellige bosteder for psykisk-fysisk handicappede, hvorfra jeg gik på efterløn i 2018.
Jeg er også entusiastisk motorcyklist, kører på en Honda ST 1300 flere gange ugentlig sammen med en hel flok halvgamle tossehoveder her fra Fåborg. 
Mine 2 døtre og 3 børnebørn tager en del tid, de får hjælp med ombygning og vedligeholdelse, pasning ved sygdom osv.
Men hele vinteren og mange sommeraftener bliver tilbragt på værkstedet med ombygning og forstærkning af drejebænken og selvfølgelig det vigtigste:

Trædrejning!

KH-Trædrejning v/Knud Hansen | Smedebakken 37, 5600 Faaborg - Danmark | Tlf.: 22178437 | smedebakken37@outlook.com